Indlæg og billeder af Dværgene, i deres nye hjem.

 

Louis var på besøg den 12 Januar for at blive pyntet, han er en dejlig glad dreng, og han syntes bestemt ikke det er sjovt at stå stille på trimmebordet, så der bliver pjevset lidt.

Hans pels er super lækker, strid og sort, han er omkring 36 cm. og vejer 9 kg. hvad er lidt i overkanten, så vi lagde en plan så han kan gå lidt ned i vægt. 🙂

Kære Britt og alle pigerne.
 
Hermed en lille hilsen fra Anton og familien i det Vestjyske.
 Tak for julekort - det var sødt af jer at tænke på os.
 

Vi har desværre stadig ikke fået styr på det med billederne - det troede jeg ellers. Jeg prøver at sende fra en hotmail adresse, så hvis der lige pludselig ender fotos af en meget flot hund - så er det Anton.

Han er en glad hund, som elsker sin familien, og som også elsker ham. Han har indtaget sofaen og fundet ud af at stå i vinduet, så han kan gø en hilsen til folk, som kommer forbi på gaden. Han går frit i skoven og mosen på sine lufteture og kommer fint, når vi kalder på ham, med en forventning om at få en godbid. Vi har været på tur med Annelise 2 gange ved Vesterhavet, og han og vi har syntes, at det vældig hyggeligt. Anton får løbet og snuset til alt og alle - han er meget interesseret i pigerne.
Vi har i efteråret gået til hvalpetræning i DCH. Det har været fint og Anton har fået lært basis ting, som sit, dæk, gå pænt på venstre side mm. Her i foråret vil vi forsøge at komme på hvalpekursus hos Jan Egely, har hørt meget godt om ham.
 
Anton blev trimmet i uge 42, og trænger nu igen, så der skal lige bookes en tid. Han er en flot fyr, så hans far var i Schauzerbladet - det var lige som at se Anton. Han er stor, blev målt til højde på 34 cm ved sidste trimning. Han vejede 6 kg ved sidste vaccination. Han er en flot proportionel fyr med lange ben.
 

Håber alt er vel - vi følger Anton søskende på hjemmesiden, og kan nu endelig også selv give lidt nyt om ham.
 

Vi høres ved.
 

Med venlig hilsen
 
Anton og familie

Hej Britt

Så har jeg endelig fået et par billeder sat ind, så I kan se vidunderet.

Tessa vores gamle mellemschnauzer døde for knap to uger siden. Gabby savner hende, men er ved at vænne sig til at være alene i sofaen. –Vi skal ikke have flere, selv om det er fristende.

Vi er ikke kommet på et hvalpekursus endnu (lidt dumt tidspunkt), men selv om hun faktisk er god til rigtig meget bortset fra at hun trækker meget i lænken, når vi går, så vil det sociale være godt for hende.

Vi har juleturen ved Vesterhavet med Schnauzerklubben i kikkerten.

Jeg tror trimningen på Gabby bliver rullende. Det er ved at være længe siden, jeg trimmede hende godt, og så har jeg bare taget lidt hist og her, når det er blevet lidt for langt og pjusket. Det går nu fint, men det er ikke hendes yndlingsbeskæftigelse. Hun er stadig meget mørk, men er rigtig fin. Hun er nu 31 cm. høj over skuldrene, så hun er lille som vi ønskede, selv om der nok kommer lidt mere højde på.

 

Her er hun foran brændeovnen. Hun elsker varme, og kan finde på at sætte sig med enden helt tæt på, når vi har været ude I kulden.I haven med årets første og Gabbys første sne. –Spændende!!! Hun kan tilbring timer i haven på at lege med grene eller bare tøffe rundt. 

Samlingen af bamser er mangfoldig, og hun elsker dem alle. De ligger i hendes transportbox, og bliver spredt i hele huset i løbet at få timer. Her har hun fået sig et trofæ i form af en and med andelyd J

.

 

 

  

 

 

              Smilla 5 mdr.❤

Smilla har været på wekend besøg, her hos os i Farum, vi havde en dejlig tur i skoven, der er fuld fart over feltet hos den lille pige, det er en stor glæde for mig at se, og høre om, hvor godt hvalpene fungere, og hvor smukke de er.

Louis til sin første trim.

LOUIS  ❤ ca. 4 1/2 måned

Så er Louis også blevet hvalpe trimmet, hvis i syntes han ser lidt misfornøjet ud, så er det ikke helt lyv, for han syntes det var møj kedeligt, og selv om han pev kom hans "Far" ham ikke til undsætning, men alt i alt gik det fint, han var dygtig, men knap så tolmodig. 🤔

 

Hej hundemor Britt🤩 

Jeg hygger mig her hos familien i Silkeborg. Jeg har nu fået dem opdraget til, at jeg ligger helst i arm helst hele natten (og snorker, siger de), og jeg har også lige lært at hoppe op i begge sofaer. Det er godt, for så kan jeg også bedre fortælle Tessa, der også ligger i sofaen, når jeg vil lege. Hun er ved at være rigtig gammel, men hun er ok. Vi sover også sommetider sammen i kælderen på en stor pude, hvor der er gulvvarme - ahh, dejligt!
 
Faktisk kan jeg også godt lide at sove i min transportboks. Den er fyldt med forskelige bamser og sådan noget, og jeg bruger dem allesammen. Dem der siger piv-piv-piv, bruger jeg især om morgenen - så får min familie lidt større øjne, inden de skal ud af døren. Egentlig er jeg heldigere end hunden inde ved siden af, for her er nogen hjemme næsten hele tiden. Min pels altid er meget skinnende, fordi jeg bliver nusset så meget. Jeg elsker også at være sammen med dem, så det er dobbelt godt.
 
Når jeg har været ude i regnen, elsker jeg at ligge på et tæppe foran brændeovnen og blive tør. Jeg har valgt ikke altid at lave stort udenfor, når det regner. Det er meget rarere at gøre det i en eller anden krog - der hvor de ikke lige kan se mig - men ellers er jeg egentlig god til at gå udenfor på toilettet. Jeg kan faktisk godt lide at være i haven. Så finder jeg nogle pinde jeg kan bide i og nusser lidt omkring. Min mor har også lavet en stor plet på plænen, hvor hun har smidt græsfrø i. Det er et slags område jeg skal være i, når jeg har fundet noget jeg gnaver i, tror jeg - det funger meget godt, og så kan man også grave lidt i det. Jeg elsker også at hjælpe med at plante, og jeg er rigtig god til at ryste jorden af de nye planter og fordele løgene, der skal sættes.
 
Jeg kan godt lide min mad, og jeg er ved at prøve, om jeg kan komme i Guinness Rekordbog. Rekorden er 15 sekunder for et måltid, og jeg tror, at jeg kan slå rekorden, når jeg bliver omkring et halvt år. Min vægt er fin - jeg er en lille lækkerbisken, sige de. Så er jeg også lige blevet trimmet. Så stiller min mor et bord op med galger og alt muligt pjat, med det behøver hun slet ikke - jeg kan sagtens leve uden en trimning. Alligevel er det lidt dejligt, for alle vi møder, når vi går tur, siger, jeg ser sød ud. Man kan også blive for sød, synes jeg, men så kan man bare gø lidt - også af de store hunde... så går pynten lidt af en :0). Jeg synes det er sjovest at gå tur uden snor, og det klarer jeg også rigtig fint, meget bedre end med snor, så skal jeg bare trække dem alle for at vise vejen, pyh!
 
Nå, med det var lidt news fra Silkeborg. Min familie er meget dårlig til det der med billeder, med der skal nok komme noget. Jeg er billedskøn, måske lidt sort i de - helt min egen stil - og så er jeg til at kende mellem alle de andre sort/sølv schnauzere.
 
Kærlig hilsen Gabby ❤
 
 
 
 

   AIKO ❤

Den 6 Oktober blev Aiko trimmet, her er et slideshow af ham før og efter trimningen. 🤪

Nyt fra Anto den 28/9-2012

Anton blev i uge 37 vaccineret for 2. gang, og fik hele omgangen med negle, ører mm. Og han var selvfølgelig en meget flot fyr. Vægten er 4,6 kg, hvilket nok lige er til den gode side, så vi giver lidt mindre til morgen og aften.

Ellers er han en glad dreng, meget lærenem og også meget sig selv. Vi gør godt brug af vores hvalpemotivationskursus, hvor vi får fif til at få ham til at komme, sidde, kontakt, lidt spor mm. Han er meget glad for denne aften, men også meget overstimuleret når han kommer hjem, så det tager lidt tid for ham at falde ned.

Vi håber vi kan komme med på Anne Lises gåtur d. 6.10 - det bliver sjovt for os alle at være sammen med andre dværgsnauzere.

                                                                                                              21-09-2012
 
Kære Britt
En hilsen fra os i Skanderborg, det går rigtig godt med Smilla - TAK fordi vi fik den sødeste af dine hvalpe ;0)) Hun udvikler sig rigtig godt og er meget lærenem. Hun er stadig noget reserveret over for fremmede og vil også selv bestemme, hvem hun vil knurre af - men det bunder ikke så dybt. Hun er blevet rigtig god til at gå uden snor, og kommer når vi kalder - hvis der ikke lige er noget mere spændende ))
Aiko og Thello tager lige en formiddagslur sammen. ;O)
Smilla 9 uger

Kære Britt!
Hermed et billede af en meget dygtig lille hvalp. Smilla har lært kommandoen " på plads" - meget praktisk, da vi jo gerne vil gå med hende uden snor. Det er rigtig sjovt at træne med hende, hun vil gerne og tager det som en leg. Smilla er faldet godt til, hun er stadig ret reserveret over for fremmede, men heldigvis har hun helt vænnet sig til vores to børnebørn på 4 og 2 år. Hun trives fint og vokser og spiser godt.
Kh Vibeke

Smilla lære at sidde pænt og gå på plads.
Smilla og Laika

Per og Louis på besøg.

I dag havde vi besøg af Per og Louis, det var super hyggeligt, der gik lige lidt før Louis fandt ud af hvor han var, men da det gik op for ham, blev han ellevild, og han og Ofelia kunne slet ikke få nok af at lege med hinanden, Louis prøvede også om han ikke lige kunne tiltuske sig en lille tår mælk, men der er tørlagt, men det skulle da lige prøves, han er en super flot Schnauzerdreng, han vejer 3,6 kg. og har en glubende appetit så han blev lige sat lidt op i foder, 2 x 60 gr. i døgnet.

Det var bare så dejligt at se den lille fyr igen, han var så fin, og man kunne se at han og Per bare havde det så godt sammen, der var virkrlig knyttet et bånd der.

Tusinde tak for besøget begge to, kom snart igen. 🙂

 


 

Per og Louis på besøg. ;O)
Louis i Per`s trygge arme.
Godt man kan gemme sig lidt bag sin "Far" når det bliver for hedt.
Lotte kom med Chillie og Soffi, så kan det nok være at der blev liv og glade dage. ;O)
Herligt at lege med Mor Ofelia, de to havde bare en fest.
Louis og Ofelia havde det bare så sjovt. ;O)
Anton 9 uger

hej Britt,

en lille hilsen fra Anton og familie.

Her går det godt, og vi er nu blevet en lille hundefamilie og har nu fået Anton godt implementeret i familien, så han er nr. 5 hos os.

Han trives, leger, søger, er interesseret i andre hunde og meget dygtig til at lære efter få ganges visning. Han er fræk og skal prøve os af, men med konsekvens, kærlighed og godbidder så får vi det også vendt til noget positivt.

Vi var i går til intromøde til hvalpetræning, og fik allerede der, som var uden hund, små fif til at motivere ham til at lære nye ting.

Jeg har i går modtaget dit brev vedr. ejerskifte og vil få det udfyldt hurtigst muligt.

Håber også, at det går godt med de andre hvalpe, og mor og mormor har det godt.

Hils Ditte Marie.

Mvh

Brev fra Gabby og Familie

Hej Britt
Gabby har det rigtig godt, og hun stortrives. 

Hun er meget dygtig til at besørge sig udenfor, og der har kun været forbavsende få "uheld", som vi til dels selv har været skyld i. Ikke hver nat/tidlig morgen skal hun ud, men næsten.

Hun elsker sin mad, og spiser hurtigt. Hun er blevet vænnet til at spise to gange om dagen, så hun kan klare at være alene længere, når Søren starter på arbejde om en uge.

Hun er glad for sin boks, og går derind, når hun er træt. Om aftenen starter hun i boksen ved siden af sengen, men vågner midtvejs og kommer så op i sengen og "putter".

Hun vil helst være lige op ad os, og det kan være et problem, når vi løber op og ned af trapperne, og hun kun kan komme op af trapperne (og kun få trin ad gangen). Så piber hun, og vi må komme og redde hende.

Tessa er blevet bedre til at tolerere hendes leg, hvilket hun slet ikke gad i starten, men hun er god ved hende. Gabby er da også sød til at gøre det kort over for Tessa.

Det er utroligt, som hun på alle måder ligner Duffy, der døde. -Så det er dejligt - hende var vi jo meget glade for. Gabby er måske lidt klogere, men det gør hvis ikke noget ;-)

 


Kh. Helle

12. august Annette Amby Christensen Hej Britt Det er gået så godt med Aiko, ikke en lyd i bilen, han er nysgerrig i haven men går ikke langt væk fra mig og PE, Thello følger ham og er sød ved ham. Aiko har gjort front mod Thello to gange hvor den lille skid stiller sig og og knurre og gøer af ham ;-)) Nu er Aiko langt til ro, og vi andre går også snart i seng. Mads og Kala har været og hilse på og de elsker den lille og kan slet ikke få nok af ham... Knus og sov godt en hel nat igennem Annette & PE